Jeg kan nok godt afsløre, at nogle af de 7 transdating sider jeg har prøvet IKKE er blandt de bedste som sådan.
Faktisk er nogle af dem tæt på, hvad jeg ville beskrive som “RR”, aka. røv-ringe.
MEN! Jeg fandt faktisk ét site, som trods et lidt cringe navn, faktisk var helt fantastisk i brug!
Klar? Shemale.sexdating 👀
Ja, I know. Navnet… Men jeg har virkelig haft gode oplevelser, og virkelig spændende møder gennem den. Og det står særligt i kontrast til nogle af de andre sites jeg har prøvet til transdating.
Det er også derfor jeg har besluttet mig for minituiøst at gennemgå alle de 7 sites jeg har prøvet (og nogle af, stadig bruger aktivt).
1. shemalesex.dating
Allerede navnet shemalesex.dating skriger “dét her handler om fræk hygge!”. Og ganske rigtigt: Mit indtryk var, at formålet primært er uforpligtende hookups og hede chats fremfor dybe kærlighedsforhold. Så snart jeg oprettede en profil (en relativt smertefri proces – de ved jo, at folk har travlt 😉), blev jeg bombarderet med meget entusiastiske beskeder. Nogle profiler virkede ægte nok, mens andre var for perfekte til at jeg helt troede på dem. Jeg stødte på flere glitrende model-fotos og generiske “hey baby”-hilsner, hvilket fik alarmklokkerne til at ringe angående falske profiler. Det viste sig da også, at sitet deler brugerdatabase med en række andre lignende niche-dating sider, så pludselig så jeg mit eget profilbillede poppe op et andet sted – yikes! Privatliv er altså en by i Rusland her.
Brugervenlighed og design: Siden har et okay moderne layout med masser af billeder (læs: letpåklædte selfies overalt). Det føles lidt som at træde ind på en neon-belyst natklub online – ikke specielt elegant, men lige til sagen. Navigationen er faktisk rimelig ligetil; du kan browse profiler og sende beskeder uden den store tech-eksamen. Men forbered dig på pop-ups og reklamer for cams og lignende “ekstra-tilbud” hist og pist – det minder dig om, at du er på et voksensite.
Profiler – kvalitet og ægthed: Her er det et mix. Jeg faldt i snak med et par reelle mennesker, der søgte fræk chat og måske et møde IRL. Men jeg fik også mistænkelige henvendelser (en “25-årig” skønhed der insisterede på at flytte samtalen til en anden platform med det samme – klassisk scam-varsel!). Der er masser af profiler, da sitet (som nævnt) kører på et stort internationalt netværk. Det betyder også, at danskere drukner lidt i mængden – men de er der, hvis man leder. Ægtheden varierer; der er ingen verfikation som på nogle mere seriøse sites, så man må selv sortere skidt fra kanel.
Formål og brugerbase: Dette er stedet man går hen for seksuelle eventyr, ikke for at finde den store kærlighed. Stemningen er direkte og til tider ret eksplicit – lidt ligesom Scor.dk, bare med fokus på trans og crossdressere. Hvis du tænder på hurtig flirt og no-strings-attached møder, vil du føle dig hjemme. Antallet af aktive brugere virker højt (i hvert fald globalt), så der er altid nogen online kl. 03, når trangen melder sig. For romantik eller dybe samtaler om livet som transperson vil jeg dog kigge andetsteds.
Sikkerhed og scam-beskyttelse: Sikkerheden halter. Jeg følte mig næsten som bytte for rovdyr til at starte med – man skal være vaks for ikke at hoppe på falske profiler eller links til suspekte webcamsider. Der er en rapportér-knap, men jeg tvivler på, at et dedikeret support-team sidder klar; det er lidt “join at your own risk” vibe. Jeg afslørede hurtigt en scammer eller to, og heldigvis blev min konto ikke kapret af hackere eller lignende, men generelt: Brug din sunde fornuft, aftal møder på offentlige steder, og del ikke dine kortoplysninger med folk, du lige har mødt online (burde sige sig selv, men alligevel).
Priser og gebyrer: Det er gratis at oprette profil og kigge lidt rundt, men skal du i reel kontakt, kræver det som forventet en betalingsplan. Jeg nappede en kort prøveperiode – priserne er i den pebrede ende (tænk i retning af et par hundrede kroner om måneden). Til gengæld lover de adgang til alverdens frækkert’er. Pas på med abonnementer; de kan forny automatisk. Ingen åbenlyse skjulte gebyrer dukkede op for mig, men man kan hurtigt føle sig fristet til at købe “kreditter” for at få ekstra fordele, og det løber op.
Kort sagt: shemalesex.dating lever op til sit navn. Det er en fræk legeplads, hvor seriøs dating må vige for lynhurtige lyster. Jeg havde det sjovt en sen nattetime eller to, men jeg følte mig også som Bambi på is nogle gange – man skal holde tungen lige i munden. Kan anbefales til eventyrlystne med høj libido og tyk hud; alle os andre bør måske scrolle videre for at finde kærligheden et andet sted.
2. TransDating.dk
Hvor ovennævnte site var en tur i tivoli med dildoer, føles TransDating.dk mere som en hyggeklub på en café. Da jeg loggede ind, blev jeg mødt af en ret simpel og gammeldags hjemmeside – vi taler design fra midt 2000’erne, der ikke har set en opdatering i årevis. Det nostalgiske mig tænkte “naaah hvor retro-charmende”, mens den utålmodige side af mig sukkede over manglende mobiloptimering (ja, man skal zoome og panorere rundt på mobilen – det er næsten komisk upraktisk i 2025).
Til gengæld vinder TransDating.dk stort på intentionen om et trygt miljø. Hele tilmeldingsprocessen bar præg af seriøsitet: Jeg kunne oprette en profil relativt nemt, men for at få det lille “ægte profil” ikon ved siden af mit navn skulle jeg faktisk verificere mig via e-mail til admin med et billede ID af mig selv. Det gjorde jeg (sendte mit bedste selfie iført paryk og smil), og vupti, så stod jeg som verificeret. Det gav tryghed at se, at mange andre også havde det ikon – færre catfish her, hurra!
Brugervenlighed og design: Som sagt, designet er… rustikt. Det er lidt klodset at navigere rundt. Siden fungerer også som et debatforum, så det føles mere som at browse et gammelt online-forum end en moderne swipe-app. Men opsætningen er logisk nok: man har profiler, beskeder, åbne forumtråde osv. Når først jeg vænnede mig til det antikvariske look, gik det fint. Dog er det irriterende, at man ikke kan uploade ret mange billeder – og absolut ingen af dem må være af den frække slags. Siden håndhæver en sober tone, så åbne seksuelle billeder eller opslag bliver hurtigt fjernet
droemmekaeresten.dk. Det gør brugerfladen pænt kedelig at se på, men også fri for upassende spam.
Kvaliteten af profiler: Meget høj ægthed. Her er det tydeligt, at størstedelen af profilerne tilhører rigtige danskere i transmiljøet. Mange profiler har udførlige beskrivelser, og jeg fornemmede ægte mennesker bag skærmen, ikke bots. Ulempen? Det er et ret lille miljø. Selvom TransDating.dk bryster sig af at være Danmarks største trans-dating site, føltes det som om “alle kender alle” derinde. Som ny kunne jeg godt mærke den dér lidt lukkede stemning – enkelte gange følte jeg mig som den nye elev i klassen, der forsøger at bryde ind i samtaler blandt gamle venner. Sitet er blevet kaldt en “kaffeklub”, hvor fællesskab vægtes højere end decideret dating. Den kritik forstår jeg godt. Det er super til venskab og støtte, men ikke lige stedet hvor gnisterne flyver af flirt. Nogle anmeldere har beskrevet det som en eksklusiv klub, hvor det kan være svært at komme ind udefra uden kendskab til miljøet – spot on beskrivelse ifølge min oplevelse.
Formål og hvad det egner sig til: Dette er primært et fællesskab for transpersoner (og potentielle partnere) i Danmark. Fokus er på dialog frem for dating. Offentlige debatter handler om alt fra hormoner, makeuptips til hverdagssnak – faktisk ser man sjældent nogen råbe “Nogen der skal hygge? 😏” i det åbne forum. Flirt og sexsnak foregår diskret i private beskeder. Så TransDating.dk er bedst hvis du søger venskaber, støtte, råd eller måske en uskyldig flirt i ny og næ under kontrollerede rammer. Skal du finde en date til lørdag aften eller et one-night stand, så bliver du nok skuffet. Romantik kan ske, bevares, men det spirer langsomt her – måske over mange kaffechats fremfor cocktails.
Aktivitet og brugerbase: Siden markedsfører sig som Danmarks største trans-dating site, men lad os være ærlige: Det er stadig en niche. Der er ikke tusindvis af aktive brugere. Da jeg brugte den, så jeg typisk 10-30 online ad gangen, og mange var de samme kernebrugere. Aldersmæssigt et godt mix fra unge i 20’erne til modne transfolk 50+. Man finder både transkønnede kvinder og mænd, crossdressere og et par “beundrere” (cis-personer der søger transpartnere). Men størstedelen virker til at være transpersoner selv, hvilket gør det trygt.
Sikkerhed: Her skinner TransDating.dk virkelig. Moderationen er streng på den gode måde – intet ubehageligt indhold i åbent forum, og trolling tolereres næppe. At man kan verificere sig og faktisk bliver opfordret til det, øger tilliden. Jeg stødte ikke på åbenlyse falske profiler. Der var heller ingen suspekte links eller forsøg på svindel i min indbakke. Det føltes som et sikkert rum. Dog kan den høflige tone næsten blive for høflig; jeg savnede lidt spænding, men sikkerheden fejler intet.
Pris: Det er helt gratis at bruge TransDating.dk. Ingen premium konti, ingen betalingsmure. (Man skulle tro det næsten, med det antikke layout – hvem ville betale for det? 🤭). Der er så heller ingen smarte ekstra funktioner mod betaling. Alt er lige for alle, hvilket er forfriskende. Du får måske lidt, hvad du betaler for – et forældet design – men du betaler jo intet, så fred være med det.
Kort sagt: TransDating.dk er stedet for tryghed og community. Jeg vil beskrive det som en online varmestue for transpersoner i DK – super til at møde ligesindede og få nye venner, måske endda en partner i det lange løb, men absolut ikke en hot dating-app. Jeg endte med at bruge den mere til at læse debatter og få råd end til egentlig dating. Anbefales hvis du søger et respektfuldt fællesskab frem for frække dates.
3. boyfriend.dk
Boyfriend.dk er en gammel kending på den danske LGBTQ-scene – faktisk Danmarks største community for homo- og biseksuelle samt transpersoner. Tænk på det som den digitale equivalent til en stor homoklub, hvor alle kender navnet, men tapetet trænger til en kærlig hånd. Jeg oprettede min profil på Boyfriend.dk for mange år siden, og siden har stort set ikke ændret sig – på godt og ondt. Det positive først: her er massevis af brugere (omkring 7.000 danske medlemmer skulle der være ifølge jungletrommerne) og man kan sagtens bruge siden gratis. Faktisk har jeg aldrig betalt en krone og alligevel kunnet skrive, browse og deltage rigeligt. De fleste basisfunktioner er gratis, hvilket er et stort plus ift. mange andre dating-sites.
Brugervenlighed og design: Åh boy… Friend. Lad mig sige det ligeud: Designet er håbløst forældet. Selve layoutet ligner noget, der ikke er blevet rørt siden early 2000’s – tænkt blå nuancer, små ikoner, og en generel mangel på moderne flair. Første gang jeg loggede ind via mobilen var det et mareridt; de har dog en mobiludgave nu, men selv den føles som en skåret-til version af en gammel hjemmeside. Navigationen kan være lidt forvirrende, da der er forskellige “lounger” (chatrum) og fora ud over private beskeder. Jeg brugte mest bare søgefunktionen til at finde profiler og så skrive direkte. Funktionelt er det okay, men ikke smooth. Tekniske problemer stødte jeg også på: Indimellem var chatfunktionen ustabil, og jeg har oplevet at nogle beskeder gik tabt i cyberspace. Kundeservice… eksisterer den? Hvis den gør, svarer den sjældent – flere brugere (inkl. mig) har råbt ud i intetheden uden respons, når vi meldte fejl. Så Boyfriend.dk kører lidt på rutinen: Det virker, men slingrer.
Kvalitet og ægthed af profiler: Fordi det er et bredt LGBTQ-site, er der alle typer mennesker herinde. Du finder alt fra seriøst kærestesøgende til dem der bare vil chat-bekendtskaber eller sexdates. Som transperson eller trans-interesseret kan man absolut finde ligesindede – der er en del transprofiler og også “admiring” hetero fyre der søger trans. Ægtheden varierer; de fleste profiler er reelle danskere (jeg genkendte faktisk et par personer fra det virkelige liv, der også havde profil derinde). Men der er også fake-profiler og trolls, som man nu engang ser det på et gratis site med så mange brugere. Jeg har stødt på en håndfuld meget mistænkelige profiler med nul oplysninger og generiske billeder – dem undgår man bare. Generelt følte jeg dog, at folk var hvem de sagde. Boyfriend har ikke nogen verificeringssystem, så det er lidt tillidsbaseret. Men eftersom miljøet ikke er anonymt (mange bruger deres fornavn/billede åbent), er det selvjusterende i nogen grad.
Stemning og hvad man kan finde her: Boyfriend.dk er lidt af en blandet landhandel. Man kan både finde romantiske forbindelser, venner og seksuelle kontakter. Der er lounges dedikeret til f.eks. “Trans/TV” hvor man kan chatte om emner relateret til trans, og der er generelle chats. Jeg har haft nogle rigtig gode samtaler herinde og mødtes med folk til både dates og socialt samvær. Dog må jeg også indrømme, at omgangstonen nogle gange blev ret rå. Nogle brugere skriver meget direkte seksuelle beskeder fra start – det kan være grænseoverskridende eller bare trættende. Niveauet af høflighed er svingende; jeg har mødt søde mennesker, men også modtaget mindre pæne kommentarer. Især bemærker jeg, at tonen generelt er blevet lidt mere “pervers” og bramfri med årene.
Så man skal ikke være sart. Omvendt er der også seriøse daters derinde, det handler mest om at sålla i indbakken. Fordelen er, at der er noget for enhver smag: uforpligtende flirt? Ja. Langvarigt forhold? Muligt. Netværk med andre transpersoner? Klart, mange trans bruger Boyfriend.dk netop for at nå bredere ud end TransDating.dk’s lille klub.
Aktivitet: Høj. Der er stort set altid mange online. Især i aftentimerne kan chatten koge over med aktivitet. Det kan dog være svært at få øje på netop de personer, man søger (f.eks. andre transkvinder eller mænd), fordi majoriteten af brugerne er homo-/biseksuelle cis-mænd. Men via søgefiltre kan man finde frem til profiler med bestemte kriterier. Personligt fandt jeg måske et par dusin aktive transprofiler, hvilket ikke er vildt mange ud af tusinder, men nok til at jeg ikke følte mig alene som trans derinde.
Sikkerhed: Her halter det lidt. Som nævnt, ingen officiel verificering, og blokeringsfunktionen er der, men den virker ikke altid optimalt ifølge nogle erfaringer. Jeg har selv prøvet at blokere en påtrængende bruger, som alligevel kunne lave nye profiler og skrive igen. Det kræver vedholdenhed at slippe for ubudne gæster. Der er også et problem med at administratorsupport ikke reagerer hurtigt på rapporteringer – flere har oplevet at henvendelser ignoreres. Det gør at man kan føle sig lidt utryg eller overladt til sig selv ift. chikane. Når det er sagt, så har jeg personligt ikke følt mig i decideret fare på Boyfriend.dk; det er trods alt et community der har eksisteret siden 2003, og langt de fleste bruger det ordentligt. Bare vær opmærksom på net-etiketten (eller mangel på samme) og brug fornuft mht. hvad du deler.
Pris: Stort plus – det er gratis for det meste. Man kan betale for et VIP-medlemskab for at få ekstra fordele (flere billeder på sin profil, nogle ekstra søgefiltre, se hvem der har besøgt ens profil osv.). Men jeg er enig med mange andre brugere: det er ikke nødvendigt at betale, man klarer sig fint som gratisbruger. Jeg havde i en periode en VIP-konto (fik et tilbud billigt), og udover en gylden stjerne på min profil og mulighed for at uploade 50 billeder i stedet for 3, så ændrede det ikke dramatisk min oplevelse. Så Boyfriend.dk føles ikke som et cash-grab site – det overlever nok på at have mange brugere og nogle reklamer.
Kort sagt: Boyfriend.dk er lidt af en institution. På trods af dens fejl og mangler (primært det antikverede design og til tider rå tone) vender folk tilbage, fordi der er aktivitet og mulighed for at møde folk. Jeg vil anbefale den til alle LGBT-personer i DK, der vil udvide deres netværk – transpersoner inklusiv – med det forbehold, at man skal have tålmodighed med teknikken og folkeskikken. Det er ikke en niche trans-dating side, men som transkvinde har jeg da både fundet dates og venner via Boyfriend. Og let’s face it: “Findes han, findes han her” siger de – måske ikke helt løgn, om end du skal lede lidt blandt pixel-støvet 😉.
4. mytransgenderdate.com
Efter rodet på Boyfriend var MyTransgenderDate.com som at træde ind i et high-end datingkontor med bløde sofaer og klassisk musik. Det her site er internationalt og dedikeret til transkvinder og de mænd, der søger dem. Ingen skjulte dagsordener, ingen pornoæstetik – faktisk brander de sig som det første ordentlige dating-site for transkvinder, med fokus på respekt og kærlighed. Ja, det lyder næsten helligt, men lad mig fortælle: det var faktisk en rigtig positiv oplevelse.
Brugervenlighed og design: Interface er rent og pænt. Tænk Facebook-meets-dating, men uden reklamer og med blå/hvide farver. Jeg fandt det meget nemt at opsætte min profil og begynde at browse. Siden har ikke en milliard fancy funktioner; der er de klassiske: profilinfo, et fotoalbum, søgefunktion med filtre (søge efter alder, land, etc.), beskeder, og “who viewed me”. Simpelt, men effektivt. Den kører også fint på mobilbrowser (de har dog ingen dedikeret app endnu). Jeg savnede måske nogle moderne swipe-agtige gimmicks, men alt i alt gør designet sit job: det bringer folk sammen uden slinger.
Profiler og autentificering: MyTransgenderDate har manuel kontrol af profiler og fotos – alt bliver tjekket af moderatorer. Det kunne jeg tydeligt mærke. Jeg faldt ikke over en eneste åbenlys fake-profil. Stort set alle profiler havde rigtige billeder og velskrevne beskrivelser. Sitet tillader ikke pornografiske billeder eller escort-annoncer, og de smider brugere ud, hvis de kun er der for sexarbejde/prostitution. Det giver en ret seriøs tone. Kvaliteten af profilerne er høj: Jeg så mange transkvinder med forskellige baggrunde – alt fra studerende til professionelle – der alle søgte noget meningsfuldt. Mændene (som jeg jo som transkvinde var mest interesseret i at tjekke ud) virkede også mere respektfulde end gennemsnittet fra fx shemalesex.dating. Ingen kaldte mig “shemale” eller spurgte om mit “passability” i første besked, halleluja. Dog hørte jeg fra nogle veninder, at der kan snige sig nogle “chasers” ind (fyre med fetish for trans, men som måske er gift eller i skabet). Men i det store hele oplevede jeg en seriøs brugerbase, der respekterer hinanden.
Hvad er det bedst til: Romantik med stort R. MyTransgenderDate sælger sig selv på at være for dem, der vil finde kærligheden eller i hvert fald et seriøst forhold, ikke bare sex. De skriver det direkte: hvis du leder efter “erotic adventures and casual encounters”, så er det ikke her. Og den ånd gennemsyrer oplevelsen. Da jeg først oprettede mig, modtog jeg høflige hilsner ala “Hej, jeg hedder ___, hvordan har du det i dag?” – kontrasten til de frække tilbud på andre sites var til at tage og føle på. Sitet er nok allerbedst for transkvinder der søger kærester/potentiale mænd, eller for mænd der seriøst ønsker en trans-partner til noget langvarigt. Selv bor jeg i Danmark og måtte indse, at mange af brugerne er i udlandet (USA, Frankrig især). Der ER danske profiler, men ikke vildt mange. Så det kan ende med langdistanceflirt. Til gengæld er det perfekt hvis man gerne vil date internationalt eller måske finde kærligheden under en ferie et sted. Jeg fik da skrevet med en sød fyr fra Berlin og en fra London gennem siden. Det blev ved chat for os, men potentialet var der.
Aktive brugere: Imponerende mange globalt – over 1,2 millioner medlemmer worldwide. Så chancen for at finde et eller andet match er høj. Aktivitetsniveauet i Norden er lavere, men globalt er der masser online hele tiden. Jeg oplevede dog, at beskedtempoet var lidt langsommere og mere høfligt. Folk tager sig tid til at lære hinanden at kende, ingen stress. Det var egentlig rart.
Sikkerhed: Top. Jeg følte mig 100% sikker her. Ingen spam, ingen underlige links. At teamet manuelt godkender ting gør en forskel – det her er nok det tryggeste dating-site jeg har prøvet. Der er også mulighed for tofaktor-login osv., og de virker til at tage data-privatliv seriøst (ingen skandaler jeg kender til). Jeg kunne slappe af og være mig selv uden at være bange for at blive udnyttet.
Pris: Her er “twistet”: For transkvinder (og transpersoner generelt) er siden gratis i fuld brug. Jeg som transkvinde kunne skrive, læse beskeder, alt, uden at betale. For mændene derimod – dem der søger trans – kræver det et betalt medlemskab for at kunne sende beskeder. Det er deres forretningsmodel: mandlige brugere betaler, trans-brugere betaler ikke. Det betød praktisk, at min indbakke kun rummede beskeder fra fyre, der var seriøse nok til at betale for adgang. Det skar en del fjolser fra, tror jeg. Priserne for mænd er ca. 20-30 USD per måned (sådan omkring 150-200 kr), alt efter om man binder sig for flere måneder. Ikke det billigste, men heller ikke det dyreste på markedet. Ingen købsfunktioner udover det – altså man betaler abonnement, og der er ikke guld og sølv pakker; alle betalende får samme features. Ingen mikrotransaktioner eller lignende, hvilket er godt. Som trans bruger følte jeg næsten jeg fik for meget gratis – jeg fik dårlig samvittighed over at bruge deres båndbredde uden at betale 😂. Men de tjener jo på herrerne.
Kort sagt: MyTransgenderDate.com er guld værd, hvis du søger et seriøst forhold eller respektfuld datingoplevelse som transperson. Det er lidt som et internationalt kærlighedsbureau: høfligt, effektivt og rent. Jeg vil ikke anbefale det til dig, der bare vil have et hurtigt knald – der er det overkill og du vil nok finde det kedeligt. Men står den på ægte dating med henblik på forhold, så opret en profil. Personligt følte jeg mig behandlet som en dame herinde, og hvem kan ikke lide det?
5. gurls.nu
Navnet Gurls.nu indbyder til noget sødt og girlie – og det er præcist, hvad det er. Dette site er faktisk Danmarks (måske endda Nordens) største sociale netværk for “gurls” – dvs. transseksuelle, transkønnede, transvestitter, crossdressers og “shemales” (deres ordvalg). Tænk Facebook, men kun for vores regnbue-subkategori, og i ministørrelse. Da jeg joinede Gurls.nu, blev jeg mødt med en stor Velkommen! og oplysningen: “Mere end 615 registrerede brugere og 8 er online lige nu!”. Jep… det er et lille hyggeligt hjørne af internettet. Her er ingen tusindvis af fremmede – det er de samme ansigter, der går igen, hvilket faktisk skaber en ret intim stemning.
Brugervenlighed og design: Siden minder utroligt meget om Facebook i layout – topmenu, feed med opslag, vennegrupper osv. Den store forskel er farvetemaet (lidt mørkere/lilla nuancer, ret pænt faktisk) og så selvfølgelig, at alt indhold er “gurl”-relevant. Jeg havde ingen problemer med at finde rundt; hvis man kan bruge Facebook, kan man bruge Gurls. Der er en fælles chat (kaldet Fælleschatten), profiler man kan udfylde, og man kan poste updates/billeder. En fed detalje: ingen censur. Hvor Facebook ville banne mig for et billede i trusser og BH, der får den på Gurls et “like” og en sød kommentar. De skriver selv at det er “som Facebook, bare uden censur”, hvilket jeg kan bekræfte. Dog betyder det også, at man kan støde på lidt mere vovede billeder i feedet – intet hardcore jeg så, mest folk der viste deres nye kjole eller hvor godt de tager sig ud i makeup (måske med lidt ekstra hud bar). Det er alt sammen inden for lovlige rammer, så det generede mig ikke, men godt at vide.
Teknisk kørte det fint. Ingen irriterende reklamer eller pop-ups. Det føltes faktisk mere som et forum/community end en decideret dating-side – hvilket det nok også er ment som.
Profiler og aktivitet: Med ~615 medlemmer totalt er det klart, at dette ikke er stedet med kæmpe udvalg af potentielle dates. Til gengæld er profilerne forbløffende ægte. Stort set alle på Gurls.nu er rigtige mennesker fra Danmark (og nogle få fra nabolande) der åbent deler af sig selv. Mange er crossdressere eller transvestitter der søger ligesindede at chatte med, nogle er transpersoner, og enkelte “beundrere” findes også. Aktiviteten er begrænset; på en god dag kan 10-15 være online samtidig. Jeg loggede ind forskellige tider og ofte var jeg måske én ud af 5 online. Det lyder trist, men det gjorde også, at de der var online, lagde mærke til én. Jeg fik hurtigt hilsner og venskabsanmodninger fra andre “gurls”. Fælleschatten var stille det meste af tiden – der skal ikke mange tilmeldte til at dø en chat ud. Men til gengæld var der en del forumindlæg og grupper hvor folk diskuterede alt fra hvor man køber strømpesnore i store størrelser til dybe personlige historier om springet ud som trans. SÅ kvalitet over kvantitet, må man sige.
Formål og bedst til: Gurls.nu er fantastisk til netværk og fællesskab. Især hvis du er transvestit/crossdresser eller trans i Danmark, der savner et sted at dele dine oplevelser og maybe få nye venner. For decideret dating eller sexdating er det mindre oplagt. Jo, man kan sagtens flirte privat med nogen man møder derinde – jeg endte da med at udveksle beskeder med en sød crossdresser-fyr og vi jokede om at tage i byen sammen i fuld femme-udklædning. Men sitet er ikke bygget til matchmaking eller “swipe yes/no”. Det er mere som en niche-Facebook: man poster, kommenterer, liker. Romancer kan opstå organisk, men platformen guider det ikke. Jeg vil sige det er bedst egnet til fællesskab og venskab, og måske for dem der søger en slags tryg øveplads før man kaster sig ud på de større dating sites. Har man aldrig turdet vise sit kvindelige jeg frem online før, så er Gurls.nu et meget imødekommende sted at starte, i sikker (omend lille) kreds.
Sikkerhed: Fordelen ved et lille community er, at man hurtigt fanger, hvis nogen ikke er legit. Jeg så ingen trolls eller spambots. Admin virkede aktiv i at byde velkommen og sørge for god tone. Anonymitet kan man bevare udadtil (man vælger selv navn/billede), men eftersom miljøet er lille, tænker jeg de fleste alligevel opbygger en form for tillid ret hurtigt. Siden kører https (sikker forbindelse), og jeg følte mig ikke utryg ved at dele billeder eller personlige anekdoter derinde. De har også nogle guides til nye for at hjælpe dem i gang på platformen, hvilket er sødt. Alt i alt meget trygt.
Pris: Helt gratis! Der findes ingen premium-version. Alt, inkl. at oprette profil, bruge chat, uploade billeder, er gratis. Der var heller ingen reklamer (ud over måske nogle interne bannere). Jeg tror det drives frivilligt eller af passion, for jeg så ingen indtægtskilder. Så kudos til dem for det.
Kort sagt: Gurls.nu er ikke der, jeg fandt min store kærlighed – men det er et herligt niche-fællesskab. Jeg vil varmt anbefale det til transpersoner og især crossdressere, der vil møde “søstre” i miljøet og føle sig mindre alene. For decideret dating må man nok ud på de store sider igen, men Gurls.nu gav mig et smil på læben flere gange og en følelse af, at selv i et lille community kan der være stor varme.
6. trans-dating.com
Trans-dating.com er en lidt anderledes fugl i flokken. I modsætning til de andre kommercielle tjenester er dette en 100% gratis portal dedikeret til trans-dating, drevet mere som et community-projekt end en forretning. Siden har faktisk eksisteret siden 2014 i sin nuværende form, hvilket gav den et skær af troværdighed – den er ikke bare en dille-app der forsvinder i morgen. Men gratis betyder ikke nødvendigvis godt, så jeg var spændt på at se, om det var paradis uden betaling eller bare en hjemmeside glemt af gud og hvermand. Svaret ligger et sted midt imellem.
Brugervenlighed og design: Da jeg først kom ind på forsiden, troede jeg et øjeblik, at jeg var landet på et gammelt phpBB-forum eller en retro hjemmeside. Designet er simpelt. Ikke grimt, bare meget basalt og en smule forældet. Men hey, det fungerer. Man kan vælge sprog (siden er global, med engelsk, polsk, tysk, osv., deriblandt også engelsk version for os der ikke taler polsk). Oprettelsen af profil spurgte mig om detaljer jeg aldrig før var blevet spurgt om på en dating-side! Jeg kunne angive mit præcise trans-identitetslabel fra en kæmpe dropdown-menu: alt fra “TS MTF pre-op” til “Genderfluid person” til “Drag Queen” – de har alt. Som nonbinær drag-interesseret kunne man virkelig definere sig selv, hvilket var fedt (og lidt nørdet, men jeg elsker det). Efter profiloprettelsen kunne jeg søge efter andre via nogle filtre, primært baseret på køn/identitet og land. Der er desværre ingen fancy match-algoritme eller swipe-gimmick. Det er oldschool søgning og manuel browsing af profiler. UI’et i selve medlemsområdet er en smule kluntet; man klikker rundt via tekstlinks og listen af online brugere lignede noget fra IRC-chat-tiden. Men alt loadede hurtigt, og jeg blev ikke frustreret over navigationen – det var bare meget low-tech i feel.
Profiler og brugerbase: Da det er gratis og åbent, var jeg nervøs for at drukne i falske profiler eller blive spammet. Til min overraskelse var det ikke slemt. Trans-dating.com påstår at de overvåger servicen løbende så profilerne er ægte, og det virkede troværdigt nok. Jeg mødte ikke nogen åbenlyse bots. Men hvor mange rigtige mennesker var der så? Svært at sige – tallene er ikke offentlige. Jeg browsede nogle få hundrede profiler spredt ud over hele verden. Siden har medlemmer globalt (sågar en del i Østeuropa, sikkert pga. polsk oprindelse), men i Danmark fandt jeg kun et par aktive profiler. Det er altså ikke her du finder en lang liste af potentielle partnere i dit nærområde. Til gengæld faldt jeg i snak på engelsk med en transkvinde fra Tyskland og en transfyr fra Spanien, som begge var flinke. Aktiviteten generelt var lav; ofte var kun 5-10 online på hele sitet når jeg kiggede. Men de, der var der, ville gerne chatte. Det mindede mig næsten om gamle dages pennevenne-kulturer, hvor man lærer nogen at kende langt væk. Man kan finde både venskab og måske kærlighed, men forvent ikke en sverm af beundrere med det samme. Det her kræver lidt tålmodighed og proaktiv indsats fra din side for at kontakte folk.
Formål og egnethed: Trans-dating.com er bedst egnet til dem, der ikke vil betale en øre, og som gerne vil have et fællesskab drevet af goodwill. Fordi alt er gratis, er der ingen økonomiske barrierer – godt for unge eller dem, der ikke lige vil kaste penge efter niche-dating. Også godt hvis man søger internationalt venskab eller forhold. Jeg vil sige, sitet fungerer næsten lige så meget som en social platform for transpersoner globalt, som det er en datingplatform. De profiler jeg så, var både folk der søgte forhold men også mange der bare søgte venner eller nogen at snakke med om trans-relaterede ting. Så det kan lidt af hvert, men kræver at man selv tager initiativ. For hookups eller hurtigt datingfix er det ikke stedet. For seriøs partnerjagt lokalt er det heller ikke ideelt pga. få lokale brugere. Men vil du udvide horisonten og måske finde en transperson i et andet land at knytte bånd til, så why not.
Sikkerhed: Jeg følte ingen trusler her. Ingen tvivlsomme links dukkede op, og jeg modtog ingen scam-beskeder i min tid der. Det hele er meget gennemsigtigt. Koden og siden er nok ikke den mest avancerede, så jeg formoder de store hackere ikke lige har kig på den – man skal selvfølgelig stadig bruge unikt password osv. Men generelt, den føltes ret uskyldig. De kører selv donationer for at holde siden kørende, så den overlever tydeligvis på brugernes tilfredshed og støtte, ikke på at sælge data eller lignende (forhåbentlig). Jeg har tillid til den i det store hele.
Pris: ⭐ Gratis, gratis, gratis. Ingen premium plan findes overhovedet. Det er næsten surrealistisk i disse tider. Man kan heller ikke købe ekstra funktioner. Alt indhold, alt kontakt er åbent for alle medlemmer. Som nævnt finansieres det via frivillige donationer (jeg fik en besked om at donere hvis jeg kunne – sympatisk nok). Så du får en fuld datingportal uden at skulle have pungen op af lommen. Bagsiden er selvfølgelig, at uden økonomisk incitament kan udviklingen og brugeranskaffelsen halte – og det ses her i form af det lidt forældede interface og den begrænsede størrelse af netværket. Men man kan bestemt ikke klage over prisen.
Kort sagt: Trans-dating.com gav mig nostalgiske vibes. Det er charmerende i al sin gratis enkelhed, men også lidt en tidslomme. Jeg endte med at holde af idéen bag siden mere end jeg egentlig fik konkrete matches ud af den. Det er et sted, man kan støtte hvis man brænder for trans-fællesskaber, og hvem ved – måske møder du den eneste ene via en tilfældig besked en dag. For mig var det mest et sted, hvor jeg tænkte “sådan burde alle dating-sites være – styret af kærlighed, ikke profit”, men realisten i mig ved også, at uden penge dør selv de bedste intentioner ud. Håber denne overlever, for potentialet er der bestemt.
7. mytransgendercupid.com
Sidst men ikke mindst: MyTransgenderCupid.com. Dette er på mange måder søstersiden til MyTransgenderDate – samme koncept: transkvinder + beundrere, seriøs dating, international rækkevidde. Alligevel endte den nederst på min prioriteringsliste, så lad mig forklare hvorfor.
Brugervenlighed og design: MyTransgenderCupid har et lækkert moderne design, faktisk lidt mere farverigt end MTD (der er nogle lyserøde Cupid-hjerter her og der). Siden er mobilvenlig og – bonus – de har en dedikeret mobilapp også, som man kan hente (play.google.com). App’en fungerede udmærket for mig; det var rart lige at få notifikationer på telefonen når jeg fik en besked. Overordnet er brugerfladen intuitiv. Igen er der ikke tale om vilde features: det handler om at lave en profil, kigge andres profiler igennem, og så skrive hvis der er interesse. En lille sjov ting er “Cupid Games” sektionen hvor man kan lege match-making spil (noget med at svare på spørgsmål og optjene points) – ikke noget jeg brugte meget tid på, men det viser at de prøver at engagere brugerne på forskellige måder. Alt i alt er platformen gennemarbejdet og relativt nem at bruge.
Profiler og kvalitet: Ligesom MTD er transkvinder gratis medlemmer, mens mænd skal betale for at skrive. Det giver et ret godt miljø med høj seriøsitet. Jeg bemærkede heller ingen fake-profiler her. Faktisk virker MyTransgenderCupid til at have mange af de samme brugere som MyTransgenderDate – måske fordi nogle bruger begge dele. Profilkvaliteten er top: fine billeder, udførlige beskrivelser. De fremhæver også success-historier på siden, hvilket indikerer at folk rent faktisk finder sammen (altid betryggende). En vigtig ting: Siden forbyder alt fetish-snak og useriøse henvendelser. Deres guidelines siger direkte at det ikke er stedet at lufte sine seksuelle fetisher eller fantasier. Så tonen i profiler og beskeder er høflig og respektfuld. Personligt måtte jeg lige skrue ned for mine egne kinky jokes i starten – følte næsten Cupid overvågede, haha. Men det er faktisk dejligt med et drama-frit og respektfuldt rum.
Brugerbase og aktivitet: Her kommer mit største forbehold: MyTransgenderCupid er mindre end sin konkurrent. Omkring 25.000 medlemmer på verdensplan er der, hvilket jo lyder flot, men sammenlignet med MTD’s million, er det ret begrænset. Resultatet: færre aktive på ethvert givent tidspunkt. Jeg oplevede perioder, hvor der ikke var nogen nye online i min søgning i dagevis. Især få danskere. Jeg fandt vel en håndfuld profiler fra DK, nogle fra Sverige/Norge, men størstedelen var stadig internationale (mange fra USA og Asien endda). Det betyder ikke, at man ikke kan finde nogen – jeg fik et par rigtig gode samtaler med fyre fra England og Tyskland her. Men tempoet var lavt. Det føltes lidt som en eksklusiv klub, hvor man af og til kigger ind for at se, om der er kommet nye gæster. Man skal altså væbne sig med tålmodighed for at få output. Til gengæld er de matches man får ofte af høj kvalitet (folk der virkelig er investeret i at finde en partner). Jeg vil også sige at gennemsnitsalderen måske var en anelse højere end på MTD – jeg så mange mænd 40+ søge transkvinder til forhold. Helt fint for dem der passer i den kategori, men yngre trans og beundrere kan måske savne nogle jævnaldrende.
Formål og egnethed: MyTransgenderCupid blev skabt med samme formål som MTD: langvarige forhold frem for hookups (datingadvice.com). Deri leverer den bestemt. Hvis du er transkvinde og vil finde en kærlig mand (eller omvendt, en mand der vil finde en transkvinde) til et seriøst forhold, så er Cupid relevant. De historier jeg læste på siden (og nogle få jeg har hørt om i transmiljøet) tyder på, at der er blevet matchet en del par, også internationalt. Så skal du bruge en ægte Cupid til at skyde kærlighedspile, er dette koncept godt. Men hvis du allerede er på MyTransgenderDate, skal du ikke forvente at Cupid bringer noget helt nyt på banen – det er meget lignende, bare med en mindre brugerbase. Måske lidt mere niche, lidt mere “rolig” atmosfære.
Sikkerhed: I topklasse. Jeg følte mig lige så sikker her som på MTD – hvilket vil sige meget sikker. Ingen spam, høj grad af moderation, og generelt users der opfører sig ordentligt. Siden er selvfølgelig krypteret, data beskyttes, og jeg har ikke hørt om nogen skandaler. Tilmed er stifteren (en fyr ved navn Stefan) meget synlig omkring sine værdier og intentioner med siden – faktisk læste jeg om, hvordan han grundlagde den efter at have set transpersoner kæmpe med intolerance på datingmarkedet(datingadvice.com). Det giver en personlig tryghed at vide, at folkene bag brænder for sagen. Så sikkerheden får også 👍👍 herfra.
Pris: Samme model som MTD – gratis for trans kvinder/personer, mænd betaler for medlemskab (datingadvice.com). Priserne er sammenlignelige (omkring 10-30 USD pr. måned alt efter varighed, altså måske lidt billigere hvis man tager et helt år). Jeg synes måske deres pakker gav mulighed for at uploade flere fotos for mænd end MTD gjorde, men det er småting. Ingen irriterende ekstra køb, kun abonnement. Så hvis du er trans: du kan nyde alt gratis. Hvis du er mand: vær parat til at investere lidt for kærligheden. Fair nok.
Kort sagt: MyTransgenderCupid er en kvalitetsbevidst datingplatform der vil det samme som MyTransgenderDate – og faktisk gør det lige så godt – bare i mindre skala. Jeg sætter pris på den personlige vibe og det høje niveau af respekt på siden. Grunden til at den er “lavest rangeret” her skyldes primært dens størrelse; i Danmark fik jeg ikke meget ud af den fordi der simpelthen er få lokale brugere aktive. Men jeg vil ikke afskrive den: Hvis du har tid og tålmodighed til at søge efter den ene unikke person og måske er åben for at vedkommende bor i udlandet, så kan Cupid noget. For nogle vil den mere intime brugerbase måske endda være en fordel – mindre støj, mere substans. Under alle omstændigheder efterlod den mig med et indtryk af en seriøs, hjertevarm dating side.
Konklusion og anbefaling
Efter at have dyppet stiletterne i både det lumre og det lyserøde farvand af trans-dating sider, står det klart at der ikke findes én platform der er bedst til alt. Det kommer helt an på, hvad du søger. Her er mine anbefalinger:
- Hvis du søger hurtig flirt, sex og uforpligtende sjov: Gå efter shemalesex.dating. Den er klart mest gearet til hookups og frække eventyr. Vær klar på at sortere i fake-profiler og pas på scams, men for casual sexdating er den i sit es.
- Hvis du søger et trygt dansk trans-fællesskab og måske venskab/romantik i langsomt tempo: TransDating.dk er det oplagte valg. Her får du seriøsitet, sikkerhed og nye trans-bekendtskaber. Ideel hvis du er ny i miljøet eller værdsætter en god snak over kaffe (virtuel kaffe altså) fremfor spontan scoring.
- Hvis du vil have adgang til hele LGBTQ-miljøet i DK: Boyfriend.dk er næsten obligatorisk. Selvom den kan drive dig til vanvid med sit oldschool design, er den uundgåelig som kontaktflade til rigtig mange i miljøet – inklusiv en del transpersoner og interesserede. God både til dating, venskab og generel networking. Bare arm dig med tålmodighed og et tykt skin.
- Hvis du søger seriøs kærlighed og er åben for internationale forbindelser: MyTransgenderDate.com er konge (dronning?) valg. Her er fokus på romantik og respekt, og chancen for at møde en partner, der virkelig vil dig, er høj. Især transkvinder, der ønsker en kvalitetsbevidst mand, eller mænd der ønsker en transpartner til et langvarigt forhold, bør kigge hertil.
- Hvis du primært vil have et lille dansk netværk af “gurls” til støtte og hygge: Gurls.nu er charmerende. Forventer du kæresten med stort K derinde, bliver du nok skuffet, men for fællesskab og identitet er det guld værd.
- Hvis du vil være med i et globalt trans-dating projekt uden at betale: Trans-dating.com er værd at prøve. Især hvis du har lyst til at få venner ude i verden eller bare se, hvad en gratis community-drevet dating side kan byde på. Du risikerer ikke andet end at spilde lidt tid – og måske vinde nogle internationale venskaber.
- Hvis du søger seriøs kærlighed men i en mere intim setting (og evt. synes MTD er for overfyldt): MyTransgenderCupid.com er et godt supplement/alternativ. Den er lille, ja, men det kan være en fordel for nogle. Giv den en chance side om side med MTD, især hvis du vil øge dine chancer globalt.
Afsluttende ord: Hvilken platform bør du vælge? Tja, hvorfor vælge én når kærlighedslivet kan have gavn af flere? 😄 Mit råd er: definer dine mål (sex, kærlighed, venskab, lokalt, internationalt), og pluk så fra ovenstående. Personligt holder jeg mig nu til en kombination: Boyfriend.dk for det lokale islæt, MyTransgenderDate for det seriøse og internationale, og kigger ind på Gurls.nu når jeg savner lidt niche-hygge. Uanset hvad, husk at online dating som trans/person i trans-miljøet altid kræver en god portion humor og vedholdenhed – så bevæg dig ud i det med åbent sind og pas på dig selv derude. Må du finde det match, der får dit hjerte til at banke og dine hæle til at klikke af fryd! 💖
