Intimbarbering fra A-Z

Intimbarbering fra A-Z
5 (100%) 5 votes

 

En tur med skraberen er billig og nem at udføre, men sjældent uden småproblemer, for der kan nemt komme knopper og små rifter. Og så skal barberkniven bruges ofte, for ellers bliver huden en kradsende oplevelse at lege med. Nedenfor finder du en guide sammensat af de mest udbredte teknikker. Som du kan se, er der råd for det meste, bare du er parat til at eksperimentere dig frem til den rette løsning for dig.

 

 

Fremgangsmåde

 

1. TRIM FØRST

Hvis du skal barbere en fisse eller pik for første gang, så start med at klippe håret så kort som muligt med en saks eller en hårtrimmer, så du nemmere kan komme til med skraberen.

2. TAG ET BAD

Før selve barberingen er det en god ide at tage et varmt bad, fordi det blødgør både hår og hud. Desuden er skridtet ret følsomt for kulde og berøringer, som nemt udløser gåsehud, men det dæmpes med et varmt bad.

3. SMØR GODT

Efter eller under badet fordeler du en mild barberskum eller allerhelst en anden slags smørelse i hårene. Barberskum indeholder nemlig nogle kemikalier, som kan give en brændende eller sviende fornemmelse på kønslæberne eller nosserne, og som belaster huden unødvendigt. I stedet for kan du bruge en fedtet, men også tyndtflydende creme eller en fin olie, for eksempel mandelolie. Mange hævder, at sidstnævnte er bedst.

4. SKRAB FORSIGTIGT OG LANGSOMT

Når området er fedtet godt ind, så er det tid til at finde skraberen frem. Sørg for, at den skarp men “kørt til”, for når du barberer er det vigtigt, at du bruger så få skrab som muligt, fordi barberbladet laver en lille hudafskrabning, hver gang det kører hen over den sarte hud. Prøv, om du kan barbere én gang med håret, og højest én gang imod eller “sidelæns”, så belaster du huden mindst og dermed opnår du i længden det bedste resultat. Nogle mener ikke, at man kan barbere mod hårene uden at lave småsår, mens andre synes, at det er den eneste metode til at få barberingen rigtigt glat. Eksperimenter selv, men glem alt om de Iange, hurtige strøg, man ser i reklamerne. Det er mere skånsomt og sikkert med korte, forsigtige strøg, hvor du trykker så let som muligt. På ujævne områder som nosser eller kønslæber kan det faktisk være bedst næsten at lade skraberen “svæve” over huden for ikke at skære sig. Hvis skraberen er skarp nok, bør den kunne skære håret over alligevel.

5. DEN ANDEN HÅND

Med den frie hånd kan du udspile det område, du er i gang med, så det bliver mere jævnt. I nogle tilfælde kan du også stikke fingrene ind under de løsere hudområder og løfte dem op, så de bliver mere faste, og du får nemmere adgang.

6. FÆÆÆRDIG!

Når du er færdig, skylles med lunkent vand, helst uden sæbe. Hvis du har fået smårifter, kan det være en fordel at tage endnu et kort bad, for så skylles blodet væk, så sårene blive praktisk talt usynlige. Husk, at rifter er smittefarlige, især hvis man dyrker oralsex. Dup huden tør, eller lad den tørre af sig selv, uden

brug af kradsende håndklæder. Når den er helt tør, er det vigtigt, at du giver den lidt beskyttelse, for eksempel babylotion eller -olie, som netop er beregnet til yderst sart hud. Babylotionen og andre præparater kan også bruges i dagene efter barberingen for at holde huden sund. Hvis du har en creme, som du ved, er god mod let beskadiget hud, så prøv også den. Pas på med fugtighedscremer, for din hud mangler sit fedtlag og har slet ikke brug for mere fugt, tværtimod.

 

back to menu ↑

 Tricks

TRICK 1: HÅR OVER ALT

Før du går i gang, så undersøg dit målområde grundigt. Læg især mærke til, at der også er masser af hår på steder, hvor vi normalt ikke tror, de findes. For eksempel har de fleste mænd hår langt ud på undersiden af pikken, og mange kvinder har dem på indersiden af kønslæberne.

TRICK 2: BRUG ET SPEJL

Til de mere utilgængelige steder kan det være en fordel at bruge et spejl, men kun til orientering. For de fleste af os har svært ved at koordinere vores bevægelser, når vi ser dem spejlvendt. Ret ufedt at fejle med netop motorikken, når man leger med et barberblad mellem sine ben.

TRICK 3: HYPPIGHED

Hår gror og gror. Især på mænd. Så det er ikke ualmindeligt, at hvis du barberer dig om morgenen, så er der allerede stubbe om aftenen. Så derfor kan det være smart at vente til et par timer, før du skal have sex. Nogle mennesker opnår det bedste resultat ved at barbere sig en gang i døgnet, fordi deres hud vænner sig til behandlingen. Andre synes, at det er bedst at lade huden hvile, når ikke lige man skal være præsentabel, også selvom der så kommer et par millimeter hår. Hvis du gerne vil være ekstra glat til en særlig seance, så kan det være en fordel at lade håret gro i fred i to-tre dage. Når den frække dag oprinder, vil håret nemlig have “rejst sig” og stritte lige ud fra kroppen, og dermed er det nemmere at fange 100 procent med skraberen.

TRICK 4: MEDIKAMENTER

Listen af populære efterbehandlingsmidler er lang og varieret, men de mest almindelige er:

·        Mandelolie

·        Tea tree oil i mild opløsning

·        Allergi-deodorant i roll-on

·        Zink-creme, bruges mod ble-numser

·        Cremer med calendula, aloe vera og lignende

·        Babyolie eller -lotion

·        Frisk luft— er både frækt og sundt

Husk, at hyppig brug af et kosmetikprodukt altid rummer en risiko for udvikling af allergi, også selvom det er et naturprodukt som aloe vera eller tea tree oil. Så skift mellem forskellige typer, og brug kun midlerne, når det er nødvendigt.

 

 

1 Comment
  1. Tak LOVEBUDDY!!! I har hjulpet mig noget så gevaldigt. Jeg læste jeres guide her for et par uger siden og har siden minietuiøst fulgt jeres råd (til punkt og prikke). OG efter bare en uge kan jeg allerede se vanvittigt klare forbedringer til forskel fra mine tidligere intimbarberinger. I har gjort en verden til forskel for mig, og sikkert også en række andre piger – det syntes jeg bare lige i skal vide

Efterlad et svar

Lovebuddy