Drømme

Hele den dag kunne jeg ikke ryste billederne af drømmen ud af mit hoved. Når jeg sad ved skrivebordet, behøvede jeg blot at lukke mine øjne og de levede billeder af fangenskab og ydmygelse vise sig for mit indre øje. Jeg prøvede at placere mig selv i det ukendte soveværelse, fastholdt af to stærke mænd, mens mit tøj blev flået af min krop, mens de mørke øje gled hen over min hud og spottede min nøgenhed. Jeg foldede min hænder bag min nakke og forventede at mærke de snærende reb, der gned sig mod min bløde nakke, Jeg søgte at fastholde drømmen i mine tanker ved at spekulere på, hvor de havde ført mig hen og hvilke fornedrelser, de ville bringe over mig ved målet, men hver gang fejlede min fantasi.

Ved frokosttid kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg meddelte, jeg havde en aftale i city og skyndte mig til stationen for at fange et tog til en adresse i indre by, jeg havde fundet på internettet og indprentet mig.

Jeg åbnede døren. Indenfor var der rent, lyst og venligt. Jeg stoppede op og skannede hylderne og beundrede rækken af specialiseret udstyr der var til salg. Mine øje gled hurtigt over bøger og videoer for nysgerrigt at undersøge piskene og spanskrør og endeligt standsede blikket ved halsbånd, manchetter, lænker og andre dele, der hængte i den anden ende af butikken. Mens jeg forestillede mig at alle øjne fulgte mig, gik jeg hurtigt ned til væggen med øjnene rettet stift frem for mig.

Jeg så på metalhalsbånd, mens jeg prøvede at gætte hvilken størrelse, der passede min hals og ønskede, jeg havde målt min hals om morgenen, da en stemme lød lige bag mig: “Kan jeg hjælp dig med noget?” Jeg vendte mig.

Det var en ung kvinde i staren af tyverne, meget smuk med kort sort hår og en lille diamant piercet i næsen. ”Kan jeg hjælpe dig med noget?” gentog hun.

“Nej tak”, svarede jeg hurtigt. Før hun nåede at vende sig, skyldte jeg mig at tilføje, ”Faktisk, måske kunne du hjælpe mig med at udvælge en af disse…” ”Halsbåndene?” spurgte hun. ”Læderhalsbåndene er mere behagelige, men dem af stål giver unægtelig en følelse af … uigenkaldelighed.” ”Dem af stål” hviskede jeg. ”Er de til dig?” spurgte hun uskyldigt, som om vi udvalgte silketørklæder eller dametasker.

Jeg nikkede og så hurtigt ud i rummet, mens jeg håbede, at ingen andre kiggede.

“Nå, men denne her er vist din størrelse”, sagde hun og tog et af de mindre halsbånd. Hun rakte det til mig. Jeg rørte det tøvende. Overfladet var af glat poleret stål, i to halvringe samlet med en sammenføjning og et hængsel med en lille lås og nøglering tilføjet til. ”Det er foret indvendigt, for at gøre det behageligt. Og her er nøglen”, fortsatte hun, mens hun demonstrerede, hvordan det kunne åbnes og låses. ”Vil du prøve det på?” spurgte hun roligt. ”Nej. Det er fint,” stammede jeg. ”Jeg spekulerede på…” sætningen gled ud og jeg stirrede ind på væggen. Hun lagde mærke til, hvor jeg kiggede hen. ”Denne kæde vil egne sig fint som lænke,” tilbød hun. Jeg nikkede.

Ti minutter senere stod jeg ude på gaden med mine indkøb stoppet ned i min taske. Sammen med halsbåndet og kæden havde jeg købt to sæt metalmanchetter med justerbare kæder til. De skulle passe mine anker og håndled fint havde kvinden sagt. Jeg lukkede mine øjne, mens jeg forestillede mig, hvordan det kolde stål ville føles omkring mine ankler og håndled og den fine hud på min hals. Jeg spekulerede på, hvordan jeg ville tage mig ud i spejlet. Jeg åbnede øjnene og beroligede mig selv. Så satte jeg kursen mod stationen for at vende tilbage til mit kontor.

Da jeg var tilbage, låste jeg mig selv ude på toilettet med mine nye sager. Jeg kærtegnede kæderne kærligt i mine hænder for at mærke deres vægt og den glatte fornemmelse. Jeg låste en af manchetterne omkring venstre ankel, mens jeg holdt nøglen krampagtigt i min højre hånd, så låste jeg den hurtigt op igen. Jeg ville ikke risikere at blive ydmyget på arbejde sådan. Jeg kunne ikke vente med at komme hjem.

Jacob havde travlt den aften, så jeg vidste, at jeg kunne være mig selv. Da jeg kom hjem, skyndte jeg mig rundt i lejligheden, mens jeg trak alle gardiner for og låste døren omhyggeligt. Så satte jeg mig på sengen og spredte mit nye legetøj ud på dynen. Jeg så på maleriet, beundrede slavindens skinnede guldhalsbånd, kæder og manchetter. Stål måtte gøre det for mig i denne omgang.

Stående foran spejlet fjernede jeg al tøjet mens jeg tvang mig selv til at strippe langsomt som på kommando fra en usynlig Herre. Jeg gned mine håndflader langsomt op og ned af min nøgne krop, kærtegnede min mave og hofters runde kurver og fornemmede endnu engang den voldsomme inspektion af fangevogterne fra nattens drøm. Så tog jeg stålhalsbåndet, knælede på gulvet, og så pigen i spejlet skamløst løfte halsbåndet op til sine læber og kærtegne det med sin tunge. Det var snævert nok til, at jeg kunne føle foret kærtegne min hals men slet ikke ubehageligt at have på. Jeg lod halsbåndet glide på plads om min hals. Uden nøglen kunne jeg på ingen måde fjerne det. Jeg var fanget og hjælpeløs som kvinden på maleriet.

Jeg gentog ritualet med begge sæt manchetter, hver gang kyssede jeg manchetterne underdanigt før jeg låste mine slanke lemmer. Jeg gav mig selv 15 cm. kæde mellem ankelmanchetterne og 10 cm. mellem håndleddene, så jeg kunne gå rundt og klare mig selv. Så placerede jeg alle tre nøgler og nøgleringen på mit natbord.

Som på en usynlig kommando lagde jeg mig på alle fire og begyndte at kravle tværs over gulvet tilbage til spejlet. Jeg så mine nøgne bryster, der bølgede under mig som mine skuldre bevægede sig frem og tilbage, mit brune hår faldt som et tyndt gardin foran mit ansigt. Jeg satte mig på knæ og spredte mine lår foran spejlet, mens jeg rødmede over min åbenlyse udstilling af mig selv. Jeg spekulerede på om mine fangevogtere i min drøm ville have beordret deres slaver til at præsentere sig selv så elegant og sårbart. Jeg stønnede blidt og lukkede mine øjne. Jeg håbede min nattesøvn ville bringe mig tilbage foran deres fødder, så jeg kunne betjene deres lyster.

Det var for tidligt at gå i seng, så jeg rejste mig, stadig nøgen og lænket og gik med små skridt ud i køkkenet for at lave aftensmad. Jeg tilpassede mig til de nye begrænsningers udfordring ved at snitte grøntsager med kun 10 centimeters frihed mellem håndleddene og nødvendigheden af at tage små skridt på grund af ankelmanchetterne. Jeg så lidt TV, knælende på gulvet foran sofaen, talte med min kæreste mens jeg holdt telefonrøret med begge hænder og spekulerede på, hvad han ville tænke, hvis han kunne se mig, et perfekt billede på tilfangetaget underkastelse.

Jeg kyssede ham godnat i telefonen og kravlede tilbage til soveværelset. Jeg dæmpede lyset, så jeg stadig kunne se billedet på væggen. Siddende på sengekanten låste jeg højre håndledsmanchet op, forkortede kæden til et enkelt led og placerede så nøgleringen forsigtigt på natbordet igen. Så lagde jeg mine hænder bag min nakke, fumlede med højre håndledsmanchet med min vestre hånd og fik endeligt lukket det omkring mit håndled igen. Jeg så op på maleriet. Jeg var bundet hjælpeløs og sårbar som den anden slavepige, med mine hænder bag min nakke, magtesløs og ude af stand til at forsvare mig selv, mit bryst var skudt op i en akavet position. Min hals var låst af et stålhalsbånd. Mine ankler var kædet sammen og forhindrede mig i at flygte men tillod stadig mine lår at være spredte, enten ved at ligge på ryggen eller bøjet forover på mine knæ, så de kunne tilfredsstille en mands lyster.

Jeg gled så langt under min dyne, som jeg kunne. Jeg så på maleriet i det dæmpede lys. Stadigt spekulerede jeg på, hvad pigen tænkte, mens hun blev brugt til at tilfredsstille sin Herres lyst. Var det resignation, desperation eller begejstring? For mig eget vedkommende forestillede jeg mig af lyden af en pisk, og med mit hoved lænet tilbage, kroppen rullet til siden for at lette presset på mine lænkede hænder invaderede mørket min bevidsthed.

Eftermiddagssolen gled ind over gårdspladsen, der var omkranset af et marmorhegn. Jeg bemærkede, det var gårdspladsen til vores kongelige palads, som jeg havde besøgt ved særlige ceremonielle lejligheder sammen med andre borgere i byen. Men nu knælede jeg i støvet i udkanten af pladsen fuldstændig nøgen, selv min hals var befriet for det reb, som jeg stadig kunne fornemme den snærende følelse mod min bløde hud.

Jeg stjal et blik til siden. Jeg var midt i rækken af tyve unge kvinder, delvist afklædt og nogle helt nøgne, alle knælende i støvet og hovederne bøjet i underkastelse. Jeg hørte de tunge fodtrin af vagterne bag mig, hørte deres stemmer tale i truende tonelejer på et fremmed sprog, uden tvivl i gang med at diskutere belønningen for deres gerninger. Jeg ønskede at jeg havde noget at tage på for at skjule min nøgenhed for deres blikke.

En pisk smældede gennem den tavse varme luft. Jeg løftede blikket, mens jeg prøvede at holde hovedet nede. En sorthåret kvinde med men blød olivenfarvet hud stod 7 meter foran os med en frygtelig læderpisk i hånden. Hun var klædt i en løs mangefarvet dragt.

“Ludere!” skreg hun til os på vores eget sprog. Jeg hørte svage klynkende protester. ”I er alle billige værdiløse ludere,” gentog hun, mens hendes øjne gled hen over os. ”Knæl med ret ryg!” kommanderede hun. ”Spred knæene. Hænderne bag nakken”” Hun smældede med pisken som demonstration, mens vi kæmpede med at adlyde hendes kommando. Jeg kunne se, at ingen havde lyst til at undersøge konsekvenserne af ulydighed.

“Jeg er Raisa, slavetræner for General Halimar, besejreren af jeres by,” sagde hun. ”Som borgere i en overvundet by tilhører jeres liv ham, og han kan gøre med det, hvad han har lyst til. Han kan torturere jer, dræbe jer og ingen vil løfte en finger for at beskytte jer. ” Vi stivnede i vores stilling. Vi vidste nok om krig til at vide, at hun havde ret.

“Men I er heldige”, sagde hun med et smil. ”I er fundet egnet – måske egnet nok til at blive slaver.” Jeg mærkede en kuldegysning fare gennem min krop, da hendes ord sank ind i mig.

Jeg havde kun en svag ide om, hvad slaveri ville betyde, men endnu ikke nok til at det fyldte mig med gru. ”Hvis I bliver accepteret som slaver, vil det blive tilladt, at I tilfredsstiller jeres Herre og som betaling for den tilfredsstillelse, får I lov til at beholde jeres liv.” Hun holdt en kort pause. ”Det er den fremtid, der ligger foran jer.”

Jeg kunne mærke mit bryst hæve og sænke sig i angst. Jeg var ikke længere bekymret for, at fremmede skulle se min nøgne krop med respektløshed; nu kunne jeg kun tænke på, hvad det betød at være slave, at være tvunget til at betjene Herrer betingelsesløst og absolut, at eksistere udelukkende for at tilfredsstille dem.

”Så hvem af jer vil være slaver?” spurgte Raisa. Der var stilhed mens pigerne kæmpede med deres skæbne, måske frygtede de at være den første til at tigge for slaveri. Ingen svarede. ”Meget vel. En værdiløs gruppe,” konkludere hun. Så vendte hun sig mod soldaterne, der stod til den ene side og sagde, “Før dem bort og slå dem ihjel.”

Jeg så fra side til side i angst, mens mændene nærmede sig. Så lød en rystende stemme ”Nej, I må ikke slå mig ihjel, lad mig være slave.” Andre stemmer begyndte at tigge og blandt dem, hørte jeg min egen stemme tigge betingelsesløst om at blive slave.

“Stille!” skreg Raisa og stemmerne døde hen med det samme. Hun pegede med pisken på den første pige i rækken, en ung blond pige med et iturevet klæde på. ”Hvis du vil være slave, så fjern dit klæde, kravl på alle fire og tig.”

Jeg så på pigen, der med tårer i øjnene rev klædet af kroppen og udstillede sig selv foran de småleende mænd, mens hun sank ned på alle fire og kravlede mod sin bøddel, bøjede hovedet og kyssede de sandalbeklædte fødder og tiggede om at blive slave. Raisa dirigerede hende op på knæ og vinkede til en af soldaterne, der bragte hende en ridetaske og stillede den ved siden af hende. Fra tasken tog hun et glitrende guldfarvet metalhalsbånd, holdt det oppe foran den rystende pige og pressede det mod hendes læber, så hun kunne kysse det. Så førte hun hurtigt halsbåndet om hendes hals og besejlede hendes skæbne som slave. ”Vend tilbage til din plads og knæl som før,” beordrede hun. Pigen rejste sig på sine fødder og vendte sig, men før hun kunne nå at tage et skridt blev hun kastet mod jorden af Raisas pisk. ”Slaver rejser sig ikke fra deres knæ, medmindre de er beordret dertil,” sagde hun koldt og piske pigen igen. Hulkende, kravlede pigen tilbage til sin plads og indtog den tidligere position men nu med sin nakke låst af det kolde metalslavehalsbånd.

Raisa pegede på den næste pige i rækken. ”Tig,” sagde hun. Snøftende rev pigen tøjet af sig og kravlede tværs gennem gårdspladsens støv på hænder og fødder. Et minut senere var hun kravlet tilbage på sin plads men nakken smykket af symbolet på sin nye status.

Alt for hurtigt blev det min tur. Jeg løsnede mine hænder og bøjede mig forover, mens jeg pressede mine små hænder ned i støvet. Mit mørke hår faldt i et gardin foran mit ansigt, mens jeg kravlede mod den knejsende kvinde, mine bryster gyngede fra side til side under mig. Jeg placerede mine hænder foran mig og bøjede mit ansigt mod jorden og pressede mine læber mod hendes ene fod. Jeg var opsat på at behage hende, uanset om det ville koste mig min værdighed. Jeg rejste mit hoved et par få centimeter og bøjede det igen mod den anden fod, skilte mine læber let denne gang og lod spidsen af min tunge berøre hendes hud. Med hovedet stadigt bøjet og håret spredt ud over hendes fod tiggede jeg: ”Jeg beder om at være slave.” Jeg kyssede hendes fod igen. ”Åh, lad mig være slave, jeg vil gøre alt hvad du befaler. Jeg vil være lydigt og underdanig.” Jeg vidste jeg bad for mit liv, men på samme tid, følte jeg en mærkelig lettelse, mens jeg underdanigt kyssede denne fremmede kvindes fødder og tilbød mig selv som slave.

Jeg mærkede piskens håndtag, der skubbede mig op på knæ. ”Dette er en villig én,” sagde hun smilende. Jeg mærkede pisken blive presset op mod min mund og skille mine læber ad, og som svar lukkede jeg øjnene, mens jeg slikke det ru læder. Jeg mærkede en varme sprede sig mellem mine ben, men holdt knæene spredt, så jeg var blevet beordret til.

Så blev pisken fjernet og erstattet af et halsbånd, og jeg åbnede min mund op og slikkede åbenlyst det kolde metal. Chokeret over min egen opførsel, sagde jeg til mig selv, at jeg kun gjorde det for at overleve, at det var min eneste mulige handling. Men noget forløste sig i mig, da jeg mærkede smagen af koldt metal mod min tunge og følelsen af en glædelig forventning sad fast.

Jeg skulle ikke vente længe, før halsbåndet låste sig solid tom min hals og besejlede min skæbne som slavepige. ”Tak,” hviskede jeg.

Jeg mærkede hendes hånd klappe mit hoved. ”Vi vil stifte bekendtskab senere,” sagde hun, mens hun gennede mig tilbage til rækken.

Knælende på min plads med mine hænder bag min nakke, kunne jeg mærke blikkene fra de andre piger i rækken hvile mistænkeligt på mig. Jeg holdt ydmygt blikket rettet mod jorden. Hvad var kommet over mig? Jeg sagde til mig selv, at jeg kun spillede en rolle, hvor jeg prøvede at tilfredsstille denne kvinde for at redde mit liv. Men jeg kunne ikke benægte den følelse, jeg havde haft, da jeg havde slikket hendes pisk og det halsbånd jeg bar.

Knælende i en udstillet, sårbar og ydmyget position, så jeg resten af pigerne gennemføre same ritual og vende tilbage til deres pladser som slaver ødelagt af krigen. Endeligt var vi alle nøgne, underkastede og afventende vores kommandoer.

“I er slaver” begyndte Raisa, mens hun marcherede op langs rækken af piger for at standse af og til for at sparke en piges ben mere fra hinanden. ”I eksisterer kun for at give en Herre tilfredsstillelse, på enhver måde de end må ønske. Hvis I fejler i at tilfredsstille, vil I blive slået. Hvis I fortsat fejler, vil I blive dræbt.”

Hun standsede foran den første pige, den blonde der rystede knælende. ”Hvad er du?” spurgte hun hende, mens hun hævede pigens ansigt med pisken.

“En slave,” svarede pigen. “Hvorfor eksisterer du?” “For at tilfredsstille mænd.”

Raisa pegede på en af soldaterne. ”Der er en mand. Kravl over og tig om at få lov til at tilfredsstille ham.”

Pigen tøvede kun ganske kort, før pisken hjalp hende i bevægelse. Jeg så hende bane sig vej på hænder og fødder mod den afventende mand og presse sine læber mod hans støvler. ”Jeg beder dig Herre, om at få lov til at tilfredsstille Dem,” sagde hun med knækket stemme. ”Lad mig tilfredsstille Dem,” hulkede hun.

Det blev gispet flere steder, da manden rakte ned drejede hende ved skuldrene og bøjede hende forover. Så åbnede han sine bukser og pløjede sig ind i hende bagfra, voldtog hende tilfældigt og brutalt, upåagtet af hendes chokerede udbrud og ydmygelse. Da han var færdig med hende, kollapsede hun grædende på maven i støvet.

Raisa skrævede over hende med pisken i hånden. ”Nå, luder?” sagde hun drillende. ”Er du ikke taknemmelig? Du tiggede om at blive brugt og han brugte dig. Skal du ikke takke ham?”

Jeg kunne høre soldaterne le, da pigen rejste sig på knæ foran sin voldtager. ”Tak, Herre,” hviskede hun. Manden klappede hende på hovedet som en hund og gik.

Mens pigen kravlede tilbage til sin plads, prøvede jeg at fordøje det, jeg havde set. En ung kvinde, denne morgen en fri borger i byen var lige blevet udsat for offentlig voldtægt på sine knæ i støvet. Så var hun blevet kommanderet til at takke den mand, der havde udført degraderingen af hende. Mens jeg mærkede chokket og rædslen, mærkede jeg også en nysgerrig fornemmelse af glæde, og selvom jeg prøvede at undertvinge det, ophidselse. Jeg forestillede mig, hvordan denne voldelige handling ville have følt på min krop og modstod fristelsen til at presse mine lår sammen. Jeg forventede, at det ikke ville vare længe, før det var min tur.

Raisa stod foran os igen. ”I vil adlyde med det sammen, uden spørgsmål og fuldstændigt,” sagde hun. ”I vil tilbyde enhver del af jeres krop som manden er interesseret i, til ethvert brug han vil have lyst til. Alt andet er årsag til straf. ” Hun holdt en kort pause. ”Forstår I?” Vi nikkede med vores hoveder, turde ikke tale af frygt for at blive peget ud til voldtægt. ”Før dem bort og forbered dem til festen,” sagde hun.

En af vagterne beordrede os til at stå. ”Hænderne bag hovedet,” beordrede han. ”Følg med!” Han ledte os ind i paladset.

Da jeg gik ind, trak en af soldaterne mig ud af rækken. Jeg kunne mærke, hvordan jeg blev våd, og forberedte mig selv på at blive brugt. Men han beordrede mig ikke på knæ eller kastede mig om på ryggen. Mens jeg holdt min position, udstillede mig selv sårbart til ham, kørte han sine hænder hen over min krop, tværs over brysterne, siden og hofterne. Jeg kunne mærke den ru og hårde hud på hans hænder, mens han undersøgte mig med en lemfældighed og en ejerskabsfølelse, jeg aldrig havde forestillet mig endsige oplevet. Jeg mærkede mit hjerte slå og mit vejrtrækning blive heftig, mens hans hånd ragede mig på hofterne, lårene og min mave, min krop pressede sig villigt mod hans uønskede berøring. Jeg kunne høre ham le, da jeg lukkede mine øjne og begyndte at rotere med hoften. Et suk trængte sig vej op fra min mave og op gennem halsen.

Hvad syntes du om indlægget?

Leave a reply

Lovebuddy